Beskrivelse
Birte Mølgaard fra Viborg boede i Studielejligheden i Jenle i 1995, hvor hun med sarte farver malede de fire skønne akvareller fra kystlandskabet nedenfor Jenle. Billedet er suppleret med nogle vers af en af Aakjærs sange, som passer fint ind i billedets stemning. Brevpost med frimærker anvendes desværre ikke meget længere i denne digitale tidsalder, men det kunne man jo råde bod på med disse 4 dejlige brevkort. De passer særdeles godt som vedhæftning til gaver og højtidelige lejligheder eller bare som en lille påskønnelse til en, som du holder af. Eller hæng dem på opslagstavlen eller i en billedramme på væggen til minde om det usædvanlige og smukke JENLE. Brevkortene er i foldet A4-format, så der er tre tomme sider at skrive på, og så de passer i en C5-kuvert.
Denne pakke med brevkort består af de 4 brevkort med 4 kuverter.