Beskrivelse
Aakjærs Livserindringer er oprindelig fire selvbiografiske værker, som Aakjærselskabet har valgt at udgive i to bind. Livserindringerne er et enestående kulturhistorisk dokument fra 1860’erne til 1920’erne, skrevet af en af Danmarks største kulturpersonligheder, der på tætteste hold har oplevet de meget store fælles kulturelle, sociale, politiske, økonomiske og teknologiske forandringer denne periode bød på. Aakjær havde en indlevet forståelse for den ’fælles-skabende vitalisme’ i sin egen tid, og en mening om denne vitalisme, der rækker langt ind i vores tid og fremtid. I Aakjærs sprog og tænkning ligger latent et liv i fællesskab, der altid vil være et korrektiv til egoisme og individualisme. Derfor er udgivelsen af livserindringerne i dag vigtigere end nogensinde.Egentlig ville Aakjær udgive livserindringerne i fem bøger, hvor den femte bog skulle omhandle Jenle. Han fik kun samlet få noter til denne bog. For at komme så tæt på Aakjærs intentioner som muligt, har vi valgt at indsætte nogle få sider om ’Nannas Jenle’, i bind 1. Enhver der har besøgt Jenle ved, hvilken overvældende betydning Nanna har haft for stedet.At komme så tæt på Aakjærs egne udgivelser som muligt, men samtidig gøre dem sproglig tilgængelige for nutidens læsere, er en vanskelig opgave. Teksten er derfor rettet til med nænsom hånd, så Aakjærs stemning er forsøgt bevaret. De to bind indeholder fire selvstændige bøger med et fælles personregister bagest i sidste bind. Personerne er kursiveret i teksten.
Beskrivelse 2
Livserindringer 1 og Livserindringer 2 – Jeppe Aakjærs Livserindringer
Efter at Jeppe Aakjær i 1927 var blevet indlagt først på Rigshospitalet og senere på overlæge Ottosens klinik med koldbrand i den ene fod, besluttede han sig for, at han fra sygesengen ville i gang med at få sine erindringer skrevet.
Aakjærselskabet udgav erindringerne i to bind, idet man i Livserindringer 1 udgav ”Fra min Bitte Tid” og ”Drengeår og Knøsekår” i ét bind, hvori man indsatte et afsnit om ”Nannas Jenle”, og Livserindringer 2 udgav ”Før det Dages” og ”Efterladte Erindringer” i ét bind. Disse to erindringsbind kan så købes sammen til favørpris i Jenles butik. Som forlag for genudgivelsen er 1. udgaverne af erindringsbøgerne fra 1928, 1929 og 1934 anvendt.
Jeppe besluttede sig fra starten, at hans erindringer skulle bestå af 5 bøger, idet han ville gå kronologisk frem. Efterfølgende viste det sig, at han kun nåede at få de tre første bøger udgivet, inden han pludselig afgik ved døden den 22. april 1930. Efter hans død henvendte hans arvinger sig til landsarkivar Georg Saxild og bad ham redigere det stof, som lå på Jenle, idet der kun var stof til ét bind erindringer. Dette materiale blev så udgivet i 1934 under titlen ”Efterladte Erindringer”.
De tre første bind erindringer, som nåede at blive udgivet i Jeppes levetid var:
Bind 1: ”Fra min Bitte Tid” – udgivet i 1928
Bind 2: ”Fra Drengeår og Knøsekår” – udgivet 1929
Bind 3: ”Før det Dages” – udgivet i 1929.
Nedskrivningen foregik på den måde, at Jeppe fra sygesengen om formiddagen dikterede ordlyden til erindringerne til en sekretær, som kunne stenografere. Om eftermiddagen gik sekretæren på kontoret og renskrev det fra formiddagen dikterede, mens Jeppe om eftermiddagen gennemgik det fra dagen før maskinskrevne og kom med sine rettelser og eventuelt tilføjelser. Den første sekretær var fru Helga Eilertsen, som Jeppe kendte fra sine unge dage som Helga Bing, der nu var gift Eilertsen. Men da Jeppe i sin erindringer var nået til tiden med ægteskabet med Marie Bregendal, blev Helga Eilertsen så gal i hovedet over det, som Jeppe dikterede om forholdet til Marie, at hun forlod sygestuen og ikke ønskede at fortsætte. Men hvad værre var: Helga Eilertsen nægtede at lade Jeppe læse de breve, han havde sendt til hende i den tid, han var gift med Marie. I stedet måtte han nøjes med en censureret afskrift, hvor alt væsentligt om hans første ægteskab var udeladt. De ti års digterkarriere, som han følte, at forholdet til Marie havde kostet, var det, som pinte ham mest. Den lektie havde gjort ham brutal over det eller den, som stod i vejen for hans digterbane. Eller som han udtrykte det i en tale i 1928, da han blev udnævnt til æresmedlem i Studentersamfundet: ”Alt andet har jeg måttet ofre for at blive dette ene: Digter! Det angrer jeg ikke nu, men til tider har det såmænd været bedsk nok!”.
Da Helga Eilertsen således havde ”nedlagt stenografpennen”, fik Jeppe Aakjær sin datter – Solveig – til at tage imod diktat til hans erindringer. Solveig var på dette tidspunkt 20 år og endnu ugift.
Da det sidste bind erindringer var udgivet i 1929, var Jeppe nået til tiden omkring århundredeskiftet, dvs. at ”Efterladte Erindringer starter med at omtale udgivelsen af roman ”Bondens Søn” i 1899, idet digtsamlingen ”Derude fra Kjærene”, som også blev udgivet i 1899 var nævnt som noget af det sidste i erindringsbogen ”Før det Dages”.
Beskrivelse 3
”Det var en arv fra hovtiden, at kvinderne skulle kline de skrøbelige lervægge, – et mere ubehageligt og sendrægtigt arbejde kunne næppe tilbydes en kvinde…”, skriver Jeppe Aakjær indledningsvis i sine Livserindringer.
Dette første bind i hans livserindringer skrev han i slutningen af 1920’erne. Det er et enestående kulturhistorisk dokument fra 1860’erne til 1920’erne, skrevet af en af Danmarks største kulturpersonligheder, der på tætteste hold og på egen krop oplevede de meget store fælles sociale, politiske, økonomiske, kulturelle og teknologiske forandringer, denne periode bød på.
Jeppe Aakjær kunne som ingen anden skildre landproletariatets håbløse livsbetingelser, noget han selv oplevede i sin barndom.
Dette første bind indeholder de to selvstændige bind ”Fra min Bitte-tid”. Og ”Drengeår og knøseår”.