Beskrivelse
”I Daalum Mølle” er Aakjærs barske beretning om typer og tilstande i en fattig hedeegn, hvor tilværelsen præges af skøjere og kæltringer.
”I Daalum Mølle” udkom første gang op mod jul 1900 som en af 6 fortællinger i bogen ”Vadmelsfolk”. Her træder Aakjærs indgående kendskab til fattigdom og kummer i hedeegnene frem som et ekspressionistisk maleri. Hans sprogblomster og karakterernes dialog på jysk dialekt forener det ensformige hverdagsliv med alvor, humor og dramatiske højdepunkter.
”I Daalum Mølle” skildres tatere i et dobbeltblik mellem beundring og farlighed og en indviklet familie- og fortrængningshistorie. Den livfulde Ane betaler en frygtelig pris for den voldtægt, moderen engang var udsat for, fordi moderen ikke ville eller kunne røbe, hvad der var sket, og hvem der forbrød sig mod hende. Seksuelle følelser og drifter pakkes ned, er forbudte og derfor tavse i hedemiljøet.