Livserindringer bind 1 og 2 – af Jeppe Aakjær

Beskrivelse

Livserindringer 1 og Livserindringer 2 – Jeppe Aakjærs Livserindringer

Livserindringer 1 og 2 sælges kun samlet; men til gengæld meget billigt.

Efter at Jeppe Aakjær i 1927 var blevet indlagt først på Rigshospitalet og senere på overlæge Ottosens klinik med koldbrand i den ene fod, besluttede han sig for, at han fra sygesengen ville i gang med at få sine erindringer skrevet.

Aakjærselskabet udgav erindringerne i to bind, idet man i Livserindringer 1 udgav ”Fra min Bitte Tid” og ”Drengeår og Knøsekår” i ét bind, hvori man indsatte et afsnit om ”Nannas Jenle”, og Livserindringer 2 udgav ”Før det Dages” og ”Efterladte Erindringer” i ét bind. Disse to erindringsbind kan så købes sammen til favørpris i Jenles butik. Som forlag for genudgivelsen er 1. udgaverne af erindringsbøgerne fra 1928, 1929 og 1934 anvendt.

Jeppe besluttede sig fra starten, at hans erindringer skulle bestå af 5 bøger, idet han ville gå kronologisk frem. Efterfølgende viste det sig, at han kun nåede at få de tre første bøger udgivet, inden han pludselig afgik ved døden den 22. april 1930. Efter hans død henvendte hans arvinger sig til landsarkivar Georg Saxild og bad ham redigere det stof, som lå på Jenle, idet der kun var stof til ét bind erindringer. Dette materiale blev så udgivet i 1934 under titlen ”Efterladte Erindringer”.

De tre første bind erindringer, som nåede at blive udgivet i Jeppes levetid var:

Bind 1: ”Fra min Bitte Tid” – udgivet i 1928

Bind 2: ”Fra Drengeår og Knøsekår” – udgivet 1929

Bind 3: ”Før det Dages” – udgivet i 1929.

Nedskrivningen foregik på den måde, at Jeppe fra sygesengen om formiddagen dikterede ordlyden til erindringerne til en sekretær, som kunne stenografere. Om eftermiddagen gik sekretæren på kontoret og renskrev det fra formiddagen dikterede, mens Jeppe om eftermiddagen gennemgik det fra dagen før maskinskrevne og kom med sine rettelser og eventuelt tilføjelser. Den første sekretær var fru Helga Eilertsen, som Jeppe kendte fra sine unge dage som Helga Bing, der nu var gift Eilertsen. Men da Jeppe i sin erindringer var nået til tiden med ægteskabet med Marie Bregendal, blev Helga Eilertsen så gal i hovedet over det, som Jeppe dikterede om forholdet til Marie, at hun forlod sygestuen og ikke ønskede at fortsætte. Men hvad værre var: Helga Eilertsen nægtede at lade Jeppe læse de breve, han havde sendt til hende i den tid, han var gift med Marie. I stedet måtte han nøjes med en censureret afskrift, hvor alt væsentligt om hans første ægteskab var udeladt. De ti års digterkarriere, som han følte, at forholdet til Marie havde kostet, var det, som pinte ham mest. Den lektie havde gjort ham brutal over det eller den, som stod i vejen for hans digterbane. Eller som han udtrykte det i en tale i 1928, da han blev udnævnt til æresmedlem i Studentersamfundet: ”Alt andet har jeg måttet ofre for at blive dette ene: Digter! Det angrer jeg ikke nu, men til tider har det såmænd været bedsk nok!”.

Da Helga Eilertsen således havde ”nedlagt stenografpennen”, fik Jeppe Aakjær sin datter – Solveig – til at tage imod diktat til hans erindringer. Solveig var på dette tidspunkt 20 år og endnu ugift.

Da det sidste bind erindringer var udgivet i 1929, var Jeppe nået til tiden omkring århundredeskiftet, dvs. at ”Efterladte Erindringer starter med at omtale udgivelsen af roman ”Bondens Søn” i 1899, idet digtsamlingen ”Derude fra Kjærene”, som også blev udgivet i 1899 var nævnt som noget af det sidste i erindringsbogen ”Før det Dages”.