Beskrivelse
Jeppe Aakjær udgav i 1911 en lille bog, som han kaldte ”Af gammel Jehannes hans Biwelskistaarri”, der var inspireret af Johannes Villadsen, der var enkemand og boede nabo til Jeppe Aakjærs fødehjem. Johannes Villadsen læste meget i bibelen og læste den ud fra hans forudsætninger og hverdag, og Jeppe fortæller i sine erindringer, at når Johanes havde læst i bibelen nogle drabelige historier, kom han farende ind til Jeppes mor for at gengive, hvad han havde læst – og genfortællingen var ud fra Johannes forudsætninger og hverdag.
Jeppe fortæller, at disse historier var sådan, som Johannes ville have fortalt dem. Så bogen var ikke udtryk for den måde, Johannes havde fortalt historierne på, men var inspireret af Johannes måde at fortolke historierne.
Bogen fra 1911 indeholdt i alt 6 fortællinger fra Bibelen plus en indledning.
Beskrivelse 2
Gammel Jehannes kan som ingen anden fremlægge biblens tekster og lignelser, så en bitte knøs på 6-7 år forstår det. I denne udgave er både Jeppe Aakjærs tekst på jysk dialekt og en tillempet ”oversættelse”.
Gammel Jehannes hedder i virkeligheden Johannes Villadsen og boede som nabo til Jeppe Aakjærs barndomshjem. Han var en gammel drukkenbolt og havde tillagt sig mange laster, men mod drengen Jeppe var han flink. Han udlagde bibelens tekster i et jævnt og hverdagsbravt jysk, så budskabet blev fuldt ud forståeligt også for en dreng.
Jeppe Aakjær har med stor kærlighed gengivet Gammel Jehannes hverdagssprog og malende lignelser.
”Abraham gik ind i æ kammer te bette Isak. Der lå han og sov så trolle med hans rund, rød kinder nied i æ pud: hans jen bette fud stak udenfor æ dyn.
” ka du vown, mi baa’en! Du sku gjän med di faar ad æ bøj.”