Beskrivelse
Birte Mølgaard fra Viborg boede i Studielejligheden i Jenle i 2005, hvor hun med sarte farver malede de seks skønne akvareller fra Jenles Have og bakkerne med Jeppe og Nannas Aakjærs gravsted. Brevpost med frimærker anvendes desværre ikke meget længere i denne digitale tidsalder, men det kunne man jo råde bod på med disse 6 dejlige postkort. Eller hæng dem på opslagstavlen eller i en billedramme på væggen til minde om det usædvanlige og smukke JENLE.
Dette postkort viser NORDHAVEN mellem de store træer og med de hvide borde-bænke med den store udsigt ud over Astrup Vig.