Beskrivelse
Jeppe Aakjær var også i sin levetid en særdeles markant figur i sin hjemegn i Fjends og på Salling. Han satte sine spor.
I 2013 skrev tidligere efterskoleleder P.K.Nielsen denne lille pjece, som blev genoptrykt i Jenlebladet 2021. Det er en rutebeskrivelse rundt i Salling og Fjends til de steder, som er knyttet til Jeppe Aakjær. Den har været virkelig populær og trængte nu til et genoptryk; samtidig med at der er kommet nyt til.
Ikke blot er det en tur rundt til de steder, som har inspireret Jeppe Aakjær, og som han har beskrevet i erindringer, prosa og digte; men det er også en rundtur i vores skønne egn, som vi i Aakjærselskabet er så stolte af og rigtig gerne vil vise frem. Vel har egnen forandret sig dramatisk på alle måder i de forløbne 100-150 år; men stadig rummer Aakjærs steder den skønhed og ånd, som kendetegner vores egn, og det er vores håb, at stederne kan inspirere til yderligere fordybelse i Aakjærs værker, eller genkaldelse af det, som allerede er læst.
Hæftet er på 28 sider og lavet som en turguide med udgangspunkt i Jenle, hvor der kan cykles eller køres i bil først til Fjends og Aakjærs fødeegn, forbi Bregendal, til Sjørup, Daugbjerg, Stoholm og Tastum til Skive. Herfra op i Salling til Spøttrup, Jebjerg, Breum og Thise, for så at slutte på Jenle. Hæftet er med mange billeder fra de beskrevne lokaliteter, og der er kortskitser over ruterne.
Hæftet blev udsendt til medlemmer af Aakjærselskabet sammen medlemsbogen 2023.
Cykeltur beskrivelse
Download TURBESKRIVELSEN.
Bilag til Aakjærselskabets hæfte:
Tag med på en tur: I Jeppe Aakjærs Fodspor
CYKELTUR I JEPPE AAKJÆRS FODSPOR
Hæftet bør læses før eller i forbindelse med turen for det fulde udnytte.
Udgangspunkt: Kjeldbjerg Torv i Jeppe Aakjærs Fjends
Kjeldbjerg nordpå hvor Jeppe i sine yngre år hyppigt holdt foredrag i de sidste huse i landsbyen.
Evt. afstikker ned ad Bregendalsvej med Bregendal oppe på bakken
Ud på hovedvejen nogle 100 meter nordpå og så til højre ad Jordemodervej forbi Hvalshøje (dobbelt jættestue) (3,4 km)
Ad Tastumvej til Over Tastum og Tastumvej 44 som Per Odgaard byggede og hvor Jeppe boede som ung oppe i gavlværelset mød øst.
Videre ad Tastumvej til Hovedvejen, drej mod Skive 1,2 km til Margrethehøjen med mindesten for Per Odgaard (7,8 km)
Tilbage ad Hovedvejen 300 m til højre ad Krudtvej. Det er militært område som kan være lukket under øvelser. Hvis man møder militære køretøjer bør man stoppe op og trække ind til siden.
Lige ud gennem militærområdet til Flyvej og til venstre til Fly Kirke, hvor en stor del af Jeppes familie ligger begravet. (11,0 km)
Videre igennem Fly, til højre ad Åkjærvej
Forbi Åkjærvej 13 hvor Jens Aakjær boede
Forbi Åkjærvej 17 og Meldgaardsvej hvor Gammel Jehannes havde sin rønne
Forbi Aakjærvej 16, Søndergaard, hvor Jeppe blev født
Oppe bag træerne, Åkjærvej 19, som Gammel Jehannes giftede sig til og drak sig fra.
Lidt videre sydpå til venstre til Aakjærstenen på Hvistelbak mellem de to Kaphøje (14,5 km)
Tilbage til Aakjærvej og videre sydpå cirka 700 m (se afstikker*) og videre til Trandumvej (15,8 km)
Afstikker*: ad markvej til højre 700 m ned til plads med bænk ved Karup Å
Ad Trandumvej mod vest til Trandum Kirke (16,8 km)
Videre ad Tingvej – til venstre ad Dueholmvej – venstre ad Åbakken til Vridsted Kirke med mindesten for Jens Langkniv (20,5 km)
Videre ad Vrouevej til Sjørup og Holstebrovej krydset (26,0 km)
Til højre 100 m til Holstebrovej 154 – Dr. Rambusch bolig hvor Jeppe skrev store dele af Rugens Sange oppe i det østlige gavlværelse.
40 m længere frem ad Holstebrovej, kryds over og ind i Sjørup Skov.
Ad skovvejen 600 m mod syd til skovvejskryds
Til venstre ad skovvej 900 m til større skovvej
Til venstre 150 m op til Vestre Skivevej (27,8 km)
Til højre mod syd ad Vestre Skivevej 1,4 km
For enden af P-pladsen til højre 150 m og til venstre 550 m atter op til vejen
Videre ad Vestre Skivevej 1 km til Sejbæk, hvor kroen lå i krydset mellem Koldingvejen og den gamle Viborg-Holstebro landevej (30,9 km)
Til venstre mod nord ad ad Sejbækvej 2,8 km
Til højre ad Søvsøvej 600 m til Daugbjerg Dås (34,3 km)
Tilbage til Sejbækvej og ned i Daugbjerg til Holstebrovej (35,6 km)
Afstikker til højre 200 m til Gravgårdsvej og Æ Grav hvor Jeppe kom meget da hans far var født der.
400 m gennem Daugbjerg til Minilandsbyen, Vandmøllen og Flintecafeen (36,0 km)
Videre ad Dybdalsvej til P-pladsen ved Kalkgruberne
Videre ned til højre til Daugbjerg Kalkgruber (37,2 km)
Videre gennem Dybdal Skov 400 m op til markvej
Til venstre ind i Daugbjerg Plantage til større skovvej
(400 m til venstre er Stavnsbjerg hvor Morfaderen kom fra)
Videre til højre gennem Plantagen til Kalkværksvej (39,6 km)
(Afstikker til Mønsted Kalkgruber)
Venstre ad Kalkværksvej til Smollerup Kirke med DKs ældste klokke (41,2 km)
Lidt længere fremme til højre ad Skråvej til Lånumvej
Til højre og videre ned gennem Stoholm til Stoholm Station (44,1 km)
Hjem til Kjeldbjerg ad Iglsøvej ad hvilken Jeppe og Marie Bregendahl på vej til Stoholm Station når Jeppe skulle tilbage til København (51,2 km)
Download TURBESKRIVELSEN.