Tilbud TRE Bøger
198.00 kr. inkl. moms
Plus forsendelse
Ekspedition inden for en uge
Leveringstiden kan være op til 10 dage
Beskrivelse
De tre bøger har igennem længere tid været et fast tilbud i Jenles Butik, så det fortsætter vi her på webshoppen fremover. Kald det et fast tilbud.
Læs beskrivelserne om de tre bøger på de følgende faneblade
Yderligere information
| Vægt | 1.1 kg |
|---|---|
| FORFATTER UDGIVELSER | 1897 Missionen og dens Høvding – Aakjær og det religiøse |
| JENLE UDGIVELSER | 2010 Pigen fra Limfjorden |
Pigen fra Lomfjorden
”Pigen fra Limfjorden” er en bog, der på mange måder stikker ud fra Jeppe Aakjærs øvrige produktion. Den er i den grad skrevet umiddelbart og uskolet. Når man nærlæser bogen bliver man mere og mere klar over, at han i sin umiddelbarhed skriver sig mere og mere ud af tidens kunstposition og lader sig indfange af det anarkistiske og den absurditet, der også hørte tiden efter 1. Verdenskrig til.
”Danske forfatteres Forlag” var et helt nyt forlag. De ønskede en udgivelse af Aakjær og betalte ham forud 7000 kroner uden at aftale indholdet. Det var helt aldeles nyt for Aakjær. For forlaget var det en god investering, da der ved udgivelsen allerede var forudbestilt 3000 eksemplarer. Det blev en anderledes bog! Antimilitaristen Aakjær indleder sin bog med en scene, hvor en såret flyver fra Entente-Fronten fortæller om krigens voldsomheder og absurde teknologi. Bogen afsluttes med den samme flyver, men i en helt anden bizar situation, hvor han med en krøbling ved sin side ’bomber’ læssevis af blomster ned over to nygifte. Aakjærs sædvanlige realisme er forduftet. Ved gennemlæsningen sidder man med et indre billede af Marc Chagalls maleri af to forelskede – flyvende hen over en russisk landsby. Chagalls maleri i mit indre er fra 1917. Med bogens læsning ud fra vores tid, fornemmer man en begyndende surrealisme, der har ’vederfaret’ Aakjær – inden kunstkritikerne gjorde stilen til isme. Der var endnu ikke regler for det absurde og surrealistiske – hvormed kritikerne kunne skose kunstnerne – der ikke retter ind.Men for Aakjær var det også en mærkelig tid. Bogen udkom den 30. november 1921, hvor han netop havde afsluttet udgivelsen af ”Samlede Værker”, og havde fået en gigantisk betaling. Hjorddrengen var blevet en velbetalt feteret forfatter – et helt surrealistisk liv – der måske affødte tomhed – efter et stort afsluttet værk på en række felter. Aakjærs kamp for tyende, havde nået sin afsluttende markering. Folketinget fjernede i oktober 1921 ’tyendeloven’, som han havde bekæmpet siden slutningen af 1890’erne. Tyendelovens afskaffelse til trods satte fattigdommen forsat sine beskidte spor, hvilket også perifert beskrives i romanen.
Vadmelsfolk
Andre forlag har udgivet ”Vadmelsfolk”, men uden en eneste fortælling fra Aakjærs egen bog af samme titel fra 1900. Aakjærselskabets Forlag ”Jenle” har ønsket at udgive hele originalen samlet. Samtidig har bogen et forord af bestyrelsesmedlemmerne i Aakjærselskabet, Vinnie og Henning Linderoth og et efterord af professor på SDU Johs. Nørregaard Frandsen. I bogen er desuden tegning og stik af Johan Achton Friis, der var en nær ven af Aakjær.Vadmelsfolk er en erindringsbog i fortælleform. Aakjær fortæller om de typer han i sin barn- og ungdom mødte på sine vandringer ud over den jyske hede syd for Skive. Han kendte denne natur som ingen andre. Den var en del af ham selv, som den var en del af de mennesker, der levede af og på den. Blicher havde været her før Aakjær. Dengang var heden nærmest ørkenagtigt uberørt og et ufremkommeligt område, der for fremmede lukkede sig og gjorde sig utilnærmelig. Først da genremalerne, Chr. Dalsgaard og i særdeleshed Hans Schmidt fulgte kunstkritikeren Niels Laurits Høyens (1798 – 1883) demokratiske kulturpolitik i ”Om Konstens Væsen og Opgave”, åbnede hedelandskabet sig: ”Konstnerne skulle forberede sig og gjøre sig fortrolige med Folket i det Sysler og Adfærd (…), med hvilken Ro kan ikke et ærligt, et højmodigt Sind male sig i Bondens Ansigt”.
1800-tallets nye trykteknologier gjorde det muligt at mangfoldiggøre malerierne i farver til ugepressens hungrende byabonnenter.
Det religiøse
De folk, der er i kontakt med Aakjærs litteratur næsten hver dag, er stort set enige om, at Aakjær ikke var ateist. Han var til gengæld stærk modstander af de såkaldte religiøse, der i det religiøses navn udnytter den lille mand.
Forskellen på os og forfatteren selv, er blandt andet, at vi sidder med hele forfatterskabet og med hele vor nutidige historiske og litteraturhistoriske viden og ser på de virkninger forfatterskabet har på os i dag.
Blandt de mange besøgende på Jenle i dag – er Aakjærs forhold til det religiøse – noget der optager rigtig mange.
På rundvisningen i Jenles Mindestuer bliver vi ofte spurgt om Aakjærs forhold til det religiøse.
– Var han ikke ateist?
– Han virker egentlig meget religiøs!
Det er slet ikke usædvanligt, at de to udtryk kommer fra samme person, hvor spørgeren straks efter at have stillet spørgsmålet – selv giver en forklaring. Vi har på fornemmelsen, at det sidste egentlig er et forsvar for Aakjær, eller et forsvar for spørgerens eget forhold til Aakjær, en tolkning som spørgeren selv har gjort sig. Man ønsker ikke at se Aakjær som ateist, eller har svært ved at forstå ham som ateist, og tolker ham derfor anderledes. Det er helt forståeligt. Synger man Aakjærs meget lyriske sange som eksempel ”Rugens Sange” fra 1906, hvor han med stor nænsomhed tager fat på naturen og det religiøse, så er det svært at se ham som ateist.
PM’s Beskrivelse
Bogen ”Jeppe Aakjær og det Religiøse”.
Bogen indeholder bl.a. en genudgivelse af Jeppe Aakjærs første bogudgivelse skrevet i 1897, hvor Jeppe Aakjær kalder bogen for ”Missionen og dens Høvding”. Denne bog blev af samtiden betegnet som en pamflet imod Indre Mission, da ”Høvdingen” var præsten Vilhelm Beck, den daværende formand for Indre Mission.
Bogen ”Jeppe Aakjær og det Religiøse” var Aakjærselskabets medlemsbog for 2012.
Da Jeppe Aakjær i 1897 ville udgive bogen ”Missionen og dens Høvding”, havde han store problemer med at finde et bogtrykkeri, der ville trykke bogen, ligesom han havde problemer med at finde et forlag, der ville sælge bogen. Slutningen på det hele blev, at Jeppe Aakjær måtte låne penge af sin gode ven, mejeriejer Esper Andersen fra Jebjerg. Han lånte Jeppe penge til at få bogen trykt, og et bogforlag Jacob Erslev i København tog bogen i kommission, så det hele var på Jeppes regning. Bogtrykkerne og forlagene fandt, at Jeppes bog var polemisk og ville støde mange religiøse. Det viste sig for øvrigt, at salget gik strygende, og de første 900 eksemplarer var hurtigt udsolgt, hvorfor man forhøjede oplaget til 1.500 eks. Jeppe skrev senere i sine erindringer, at det havde kostet 180 kr. at trykke bogen, og at både han og Esper Andersen tjente godt på bogen, da de delte overskuddet. Imidlertid udkom bogen ikke senere, men indgik i Jeppe Aakjærs Samlede Værker, da Gyldendal i 1919 udgav dette værk. Og det er derfra, Aakjærselskabet nu i gen-udgivelsen har aftrykt genudgivelsen fra.
Udover hele bogen ”Missionen og dens Høvding” indeholder bogen ”Jeppe Aakjær og det Religiøse” forord af Vinnie og Henning Linderoth, godsejer Gudmund Schüttes artikel: ”Aakjærs religiøse Tone” skrevet i 1940 og bl.a. offentliggjort i Skive Folkeblad, nogle digte af Jeppe Aakjær og efterskrift af professor Johannes Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitets Center, Odense.
BETALINGSMIDLER
