Rugens sange og andre digte af Jeppe Aakjær

Beskrivelse

Jeppe Aakjær kan skildre naturen, kulturlandska­bet, arbejdet, årstiderne og vejrliget – fra de store former til de små, næsten umærkelige nuancer – på en made, så omverden og erindring genskabes og bliver konkrete for øje, øre, næse og følelser. Jeppe Aakjær er på den made en af kroppens, sansernes og det konkrete livs største poetiske billedskabere i dansk litteratur, og skønt hans lyrik fastholder bonde- og almuekulturens fortidige former, så peger hans poesi til stadighed utopisk fremad, fordi hans sange og digtning på en gang giver traditionen liv og samtidig synes at tilhviske et løfte om evigt liv.

Jeppe Aakjær udsendte Rugens Sange og andre Digte første gang i det tidlige forår 1906. Førsteudgaven af værket bestod af en kernecyklus, der hedder ”Rugens Sange” og omfatter 13 digte, samt en lidt større afdeling ”Andre Digte” med 23 tekster. Mens de enkelte digte i de to tidligere samlinger fra Aakjærs hånd, ”Derude fra Kjærene” (1899) og ”Fri Felt” (1905), næsten alle havde været trykt i aviser el­ler magasiner, inden de blev samlet i bogform, havde 30 af de i alt 36 stykker i ”Rugens Sange og andre Digte” derimod aldrig tidligere været offentliggjort. Det hænger sammen med, at en meget stor del af ”Rugens Sange og andre Digte”, der lå trykt i marts 1906, blev til i to perioder med en overvældende poetisk raptus. Således blev langt over halvdelen af samtlige tekster skrevet i januar-februar 1906 i læge­boligen i Sjørup, hos familien Rambusch.

Den centrale digtcyklus, ”Rugens sange”, er ble­vet fastholdt i de 16 udgaver og mere end 20 oplag, der siden er fulgt, men ellers foretog Jeppe Aakjær

ændringer og udskiftninger af digte ved udsendelse af nye udgaver, hvorved han fastholdt ”Rugens sange og andre digte” som en samling, der til enhver tid af­spejlede det centrale i hans samlede lyriske univers. Især i 8. udgaven fra 1923 udvidede og opdaterede Aakjær afdelingen for andre digte betydeligt. Den hidtil seneste redaktion af ”Rugens sange og andre digte” er 15. udgaven fra 1990, der er udgivet og redigeret af Aakjærs datter Solvejg Bjerre og Steen Piper.

”Rugens Sange” og andre af Jeppe Aakjærs værker slog efter bemærkelsesværdigt få år an i en meget bred læserkreds, og flere af værkerne fik status som folkelige klassikere i årene efter 1910. På den baggrund blev Gyldendals udsendelse af ”Samlede Værker I-VIII” i 1918-19 meget succesfuld.

Resultatet er blevet, at der næppe er nogen anden dansk digtsamling fra det 20. århundrede, der i udbredelse kan måle sig med ”Rugens sange og an­dre digte”. Og næppe nogen, der har haft en større betydning for dansk selvforståelse.

Uddrag af forord ved Johs. Nørregaard Frandsen og Steen Piper.