Gammel Jehannes hans Fortællinger på godt jysk.

Beskrivelse

I 1911 skrev Jeppe Aakjær dette uddrag af Biblen, lagt i munden på hans barndoms nabo, Johannes Villadsen. Det er en vidunderlig fortælling hvor Biblens mellemøstlige fortællinger er omplantet til at foregå i landsbyen Aakjær, hvor Jehannes tog udgangspunkt i den verden, som han kendte. Fortællingen er skrevet på fjandbomål. Kun de, der forstår sig på det jyske mål, vil kunne forstå fortællingen; for alle andre vil hovedparten være nær ved utilgængeligt. Den har før været oversat til rigsdansk; men vi har besluttet, at denne gang skal oversættelsen være så tro mod originalen, som det er muligt; uden omskrivninger og tilføjelser. Denne oversættelse er udført af Jørgen Purup Knudsen, for hvem den midtjyske dialekt er modersmålet. Vi har fundet illustrationer vigtige, og her har illustratoren Marianne Jespersen evnet at supplere Aakjærs billedskabende sprog på finurlig vis.

Som noget meget specielt, så har vi suppleret teksterne med henvisninger til Aakjærselskabets Dialektgruppes hjemmeside, hvor teksterne er blevet indtalt på lydfiler. Det betyder, at teksterne lan læses på jysk eller nudansk, samtidig med at de lyttes på gennem mobiltelefonen eller computeren. Dialektgruppen har indtalt 150 af Aakjærs dialekttekster. Henvisningerne til lydfilerne er medtaget som både QR-kode og URL, sammen med Søren Kappel Schmidts fine vignetter.

Jeppe Aakjær var fra sin tidlige ungdom en ihærdig modstander af den Indre Mission og dens høvding, pastor Vilhelm Beck. I 1926 skrev han en lille fortælling “Den Slemm og hans Prokuraator”, hvor også Gammel Jehannes er medvirkende. Den handler om smeden, der bliver belært af den missionske kunde, som herefter får fortalt om Fandens færden i lokalområdet.

En tredje fortælling foregår nytårsaften, hvor Gammel Jehannes tænker over, hvilke genvordigheder hans bysfæller måtte blive udsat for, i året der kommer.

Endelig en fortælling, delvist på vers, fra 1913, “Esper Tækki”, som er skrevet på sallingbomål. For en udenforstående er det ligefedt; men for en lokal er der en verden til forskel mellem Fjends og Salling. Historien handler om Esper der er taget til markled i Skive for at sælge et par ungstude, og om alle de fortrædeligheder der vederfares ham derved.

I flere efterskrifter er det forklaret af både Jeppe Aakjær og af Knud Kramshøj, hvorfor det var relevant at skrive på dialekt, og hvorfor det er relevant at bevare den. Desuden er Gammel Jehannes grundigt præsenteret.

Endelig er der kortskitser og enkelte billeder fra de omhandlede steder i historierne.

Denne bogudgivelse er støttet af Velux Fonden og af Landsdommer V. Gieses Legat under Københavns Universitet, Saxo-Instituttet.